I holdturneringens 4. runde i skak vandt Vamdrup 3-1 over Gråsten 2. De enkelte parter endte således:

Holger Larsen vandt over Børge Juulsgaard
Erling Lynggaard vandt over John Kristoffersen
Christian Kjær tabte til Verner Schrøder
August Knudsen vandt over Henning Jakobsen

Kampen om klubmesterskabet er nu godt i gang, da den tyvstartede allerede sidste år. Holger Larsen har igen i år lagt sig i spidsen, men intet er afgjort endnu.

I holdturneringen fører vi i øjeblikket i vores gruppe, men intet er afgjort endnu, da der stadig mangler 3 kampe. Den næste kamp spilles på hjemmebane mandag den 13. januar.