Vi gjorde klar til at holde juleferie i skakklubben i mandags.

Formanden var igen i år i julehumør og delte point ud til lynturneringen, så alle have nogenlunde lige store chancer for at vinde. Vinderen blev igen i år August Knudsen, denne gang foran Erling Lynggaard.

Vi sluttede af med noget af Christians velsmagende hjemmebagte kage!

Næste klubaften er mandag den 6. januar 2025

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til alle.

I holdturneringens 3. runde i skak vandt Vamdrup 3-1 over Alssund 2 fra Sønderborg. De enkelte partier endte således:

Holger Larsen tabte til Thomas L. Thorgaard
Erling Lynggaard vandt over Bent Svensson
Hans Chr. Baagøe vandt over Andreas Eriksen
Chr. Kjær vandt over Arne Petersen

Turnering om klubmesterskabet / Vamdrupmesterskabet er nu startet. Det er rundelægningen i opvarmningsturneringen og placeringen af holdkampene, der bevirker, at der ellers vil være for mange friaftener, da en enkelt deltager kun kan være med hver 2. mødeaften.

Turneringsresultaterne for både klubmesterskabet og opvarmningsturneringen kan ses under “Aktuelt”