Nyheder

jan. 30, 2026
Kategori: General
Skrevet af: oz1eoy

Dansk Motionsforbunds Vandrekalender er midlertidigt gjort tilgængelig under menupunktet "Vandrekalenderen", da der er opstået tekniske problemer på deres eget domæne. Dansk Motionsforbunds egen side er desværre også ramt, hvilket giver udfordringer for byvandringerne.

 

Andre efterlysninger

Søger kontakt til efterkommerne efter følgende:

Petrea Kirstine Hansen, født den 12. marts1888 i Aalsø nær Grenaa. Hun blev gift med Anton Hansen og rejste derefter til Argentina. Kontakten mellem hende og familien stoppede i forbindelse med 2. verdenskrig, og blev forsøgt genoptaget efter krigens slutning. Hun var bl.a. i kontakt med hendes  halvbror: Hans Christian Hansen i Askov pr. Vejen.

Johannes Baagøe (John Baagoe), født den 26. februar 1882 i Malt, død i juni 1975 in USA (Clear Lake, Cerro Gordo, IA). Han var gift med Ethel Gilger, og havde 2 sønner.

Laust Hansen Baagø, født den 16. marts 1849 i Jels (DK). Han rejste til Mapleton, Iowa (USA) i 1891 med børnene fra hans 1. ægteskab samt med hans 2. hustru, kusinen Karoline Bogøe, født den 23. april 1860 i Hjerting ved Rødding.

Hans Nielsen Bogøe, født den 18. november 1855 i Hjerting ved Rødding. Han forlod Danmark i 1882 med hustruen Laurikke Thomsen, født den 9. oktober 1852 i Føvling sogn, Ribe amt. Parret rejste til New York.